Splitleasing/Deleleasing

Splitleasing

Kører du meget erhvervskørsel, så behøver du ikke blive beskattet af fri bil.

Splitleasing betyder, at omkostningerne på bilen bliver delt mellem din erhvervsmæssige kørsel og din private kørsel. Kører du f.eks. 80% erhvervskørsel og 20% privatkørsel, bliver 80% af alle bilens omkostninger faktureret til firmaet, mens 20% faktureres til dig privat.

  • Ingen beskatning af firmabil – Da du betaler for sin private kørsel, bliver du ikke beskattet af fri bil, men bliver i stedet faktureret en procentdel af bilens omkostninger. Kører du meget erhvervskørsel, er den procentvise omkostning ofte langt lavere end beskatningen, og du kan her spare meget.
  • Færre udgifter for firmaet – Hvis dit kørselsforbrug lyder på f.eks. 80% erhvervskørsel og 20% privatkørsel, sparer firmaet 20% i forhold til almindelig erhvervsleasing.

Er du selvstændig, er splitleasing derfor en ekstra gunstig løsning, da dit eget firma sparer omkostningerne til privatkørsel, samtidig med at du sparer beskatningen.

 

Fordelagtigt ved meget erhvervskørsel

Som udgangspunkt skal du have mere end 60% erhvervsmæssig kørsel, før splitleasing sparer dig penge. Er din erhvervsmæssige kørsel over 60%, kan vi derfor anbefale splitleasing.

I nogle tilfælde kan det godt betale sig at splitlease, selvom du kører under 60% erhvervskørsel. Det kan f.eks. i tilfælde hvor du selv ejer virksomheden, eller hvis der er tale om eksklusive biler med høj beskatning.

Hvis din andel af erhvervskørsel er under 60%, kan erhvervsleasing eller privatleasing typisk bedre betale sig.

 

Krav til køreregnskab fra SKAT

Bemærk at der er krav fra SKAT vedrørende korrekt registrering af de kørte kilometer. Det løses ved hjælp af en elektronisk kørebog, som derfor også er et krav ved splitleasing.

Kørebogen gør det overskueligt at registrere fordelingen af din kørsel, da den automatisk logger kørslen. Eneste krav er installation af en GPS, der logger din fordeling af kørsel i en online kørebog.

Er du interesseret i at læse mere om kravene fra SKAT, kan du læse en række spørgsmål og svar til SKAT vedr. splitleasing.